HALVTOMT ELLER HALVFYLDT?

Verden er ingen børnehave, skrev Freud. Livet er for viderekommende, kunne vi tilføje. Men livet er også dejligt og glædeligt. Livet er på én gang rædselsvækkende i dets gru, og vidunderligt i dets glæde og skønhed. Og derfor er det en klog talemåde, der hævder, at man selv må vurdere, om glasset er halvfyldt eller halvtomt. Det sete afhænger af øjnene der ser, og vores måde at se tingene på, kan gøre en verden til forskel. Ser vi glasset, det vil sige tilværelsen, som noget halvtomt, kan det betyde depression og opgivelse, og ser vi nøjagtig den samme tilværelse som noget halvfyldt, kan det betyde glæde og livslyst. Det drejer sig nemlig om øjnene der ser, altså om optimisme og håb contra pessimisme og fortvivlelse. Og det gør det også, når vi taler om kristendom.

Når vi ser os omkring i verden, i naturen og i vores eget liv, melder spørgsmålet sig, om der virkelig kan findes en god og almægtig Gud, med al den lidelse, meningsløshed, uretfærdighed og ondskab, der fylder så meget i tilværelsen. Hvis Gud findes, og hvis han er kærlig og almægtig, hvor kommer det onde så fra? Og hvorfor afskaffer han det ikke?

Gennem tiden har der været gjort mange forsøg på at bortforklare problemet og undskylde Vorherre. Men teologen og filosoffen K.E. Løgstrup (1905-1981) vendte hele spørgsmålet 180 grader i forlængelse af sine tanker om Guds væsen og det ondes problem. Løgstrup stiller nemlig spørgsmålet, hvorfor det altid er det onde, smerten og lidelsen der kræver en forklaring. Burde det i virkeligheden ikke være det glædelige, pragtfulde og skønne i vores fælles tilværelse, der kalder på en forklaring? På den måde vil Løgstrup vende vores vrede og forargede blik væk fra det onde og hen på alt det, der faktisk gør livet værd at leve. Altså håb contra fortvivlelse.

Når det drejer sig om det onde, er der både den moralske ondskab, der kommer fra os selv, og den ondskab og lidelse der kommer til os udefra, som f.eks. ulykker, sygdom og død. Og på nøjagtig samme måde kan det gode og skønne deles op i noget, der stammer fra os, og noget, der ikke gør. Gud er ødsel både med sine grusomheder og med sine herligheder. Og mennesker er ikke kun onde mod hinanden, men også gode. Det afhænger af øjnene der ser: Er glasset halvtomt eller halvfyldt?     

                                                   Klaus Rosenberg - Larsen