Martin Kristiansen - Bas

Skolegang på Sankt Annæ Gymnasium, Københavns sangskole. Sang- og musikundervisning samt medlem af Københavns Drengekor. Student samme sted 1988.
Fra 1989 privatstudier i sang hos docent Vagn Thordal. Omfattende turnevirksomhed i ind- og udland samt pladeindspilninger med kammerkoret Vox Danica.
1991 studerende ved Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet.
1992 optages som studerende ved Det kongelige danske Musikkonservatorium med sang som hovedfag og med professor Kirsten Buhl Møller som lærer. Endvidere klaverstudier, musikanalyse og opførelsespraksis hos henholdsvis professor Anker Blyme, professor Ib Nørholm og cembalist Lars Ulrik Mortensen.
1995 optages som studerende ved Litteraturvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet. Sideløbende koncertaktiviteter som sanger, (har som solist optrådt med de fleste af landsdelsorkestrene, Collegium Musicum og Concerto Copenhagen samt med lied-repertoire i samarbejde med pianisterne Marie Rørbeck, Jacob Beck og Berit Tange).
1998 optages på Det kongelige Teaters Operaakademi. Studier hos bl.a. Richard Trimborn, Thomas Hemsley og Anthony Rolfe Johnson. Deltager i masterclasses med Andreas Schmidt og Margaret Price.
Fra 2001 studier hos Professor Ellen Müller-Preis i Wien.
Debut fra Operaakademiet og Det kongelige Teater i 2002.
Herefter koncert- og forestillingsaktiviteter. Fortsatte studier ved Københavns Universitet, (litt.vid. samt fuldt sidefag i Historie) og fra 2004 freelancearbejde i DR.
Siden 2008 ansat som sprogredaktør i DR med det overordnede ansvar for DR’s sprogpolitik og implementering.

Ophavsret: