Johann Rosenmüller : Intrada fra Sinfonia Quinta.

Finske Katariina Roth - violin. Afsluttede i 2003 sine studier på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, efter violinstudier i Helsinki 1995-2000 og Berlin 2002-2003. Siden sin diplom eksamen, har hun arbejdet som freelance violinist, bl.a. i Det Kongelige Kapel, Sjællands Symfoniorkester, Radio sinfonietta, Radio Symfoniorkestret, Collegium Musicum, Det Ny Teater, Tivoli's Promenade Orkester, Den Jyske Sinfonietta, Malmø Symfoniorkester, og som koncertmester i Copenhagen Oratorio Strings.  

Udover at have spillet i orkestre siden hun var 7 år gammel, spiller Katariina masser af kammermusik. Som solist eller som kammermusiker, har hun optrådt bl.a. i Tivolis Koncertsal, Den Sorte Diamant, Runde Tårn, Nordisk Institut og Tempodrom i Berlin, Gewandhaus zu Leipzig i Tyskland, Kuhmo Kammermusik Festival i Finland, Nya Paviljongen i Kauniainen Finland, Finsk-Dansk Institut i København, Thy Masterclass Kammermusikfestival,  og i kirker rundt i Danmark, Sverige og Finland. 

Sara Blankhom - violin. Diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København med studier hos Johannes Søe Hansen. Videregående studier i violin hos Levon Chilingirian ved Royal College of Music i London, herfra modtaget graden Master of Music in Advanced Performance. Bredt orkester-, solist- og kammermusikervirke. Koncertvirksomhed med violin-klaverduo, Duo Andina i Danmark og i særdeleshed London, bl.a. National Gallery og St. Martin-in-the-Fields.

 

 

Mikkel Lorenzen - bratch. Har modtaget undervisning hos blandt andre Josef Kodousek og Milan Vitek. Diplomuddannet fra Det kgl. danske Musikkonservatorium i 2000. Mikkel har optrådt som solist med orkester ved flere lejligheder i Tyskland og Danmark. Han har assisteret i Sjællands Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester og Radioens Underholdningsorkester. Underviser og freelance koncertvirksomhed.

Tanja Hesse  - cello. Uddannet cellist ved Musikhögskolan i Malmö og på Det Jyske Musikkonservatorium. Siden sin diplomeksamen i 2004 har Tanja været fast medlem af Den Nordiske Strygekvartet og arbejdet som freelancecellist i div. danske og svenske symfoniorkestre og ensembler.

 

 

 

 

Peter Weincke - cembalo. Grundlægger af Vedbæk Kirkes Kammersensemble. Organist, Mag.Art. Kandidat fra Det kgl. danske Musikkonservatorium og Københavns Universitet. Uddannet af professor, Grethe Krogh, DKDM (orgel), professor Marie-Claire Alain, Paris (orgel) og professor Federico del Sordo, Rom (cembalo). Doktorgrad i kirkemusik fra Vatikanets Institut for Kirkemusik i Rom. Tilknyttet Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København som underviser i kirkemusikhistorie og liturgisk sang.