Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Foredrag ved Sandra Kastfelt

Dato
Torsdag d. 14. oktober 2021, kl. 19:00

"DEN TIDLIGE KRISTNE BILLEDVERDEN" LYSBILLEDFOREDRAG VED SOGNEPRÆST SANDRA KASTFELT 

I kristendommens tidligste tid blev der skrevet breve, salmer, prædikener og evangelier, men først omkring år 200 kom en billedverden langsomt frem som enkle dekorationer på personlige brugsgenstande som ringe, skåle og olielamper. De kristne lånte fra samtidens mangfoldige billedunivers, og der var meget at øse af. Fugle og hyrder, skibe, fisk og små figurer af personer med armene løftet i bøn. Elskede motiver fik en ny og dybere mening og blev til trosbilleder. Efterhånden blev de dekorative småmotiver til udsmykninger på gravvægge og i de ældste kirkerum og i midten af 200-tallet dukkede de første spæde billeder af Jesus op dybt i katakombernes fugtige mørke. Da Kejser Konstantin i det tidlige 300-tal gjorde kristendommen til en anerkendt tro, var en rig billedverden klar til at blom- stre i 300-tallets store kirkebyggerier. 

Sognepræst Sandra Kastfelt fra Mariendal Kirke på Frederiksberg har gennem mange år rejst i Middelhavslandene og opsøgt steder, udgravninger, kirker og museer for at finde sporene efter den ældste kristne billedverden. I marts 2020 udkom hendes bog ”Den tidlige kristne billedverden”, og hun vil i sit foredrag tage os med på en rejse i ord og billeder tilbage til den tid, da den kristne tro var helt ny og de første kristne trosbilleder så dagens lys.

Ophavsret: