×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 19. juni 2019 (hele dagen)

Sommerudflugten går i år til Fyn, hvor vi skal besøge det autentiske museum, indrettet i den fynske maler, Johannes Larsens, eget hjem. Det er naturligvis altid noget særligt at stå i det atelier, hvor maleren satte strøgene på lærredet og færdes i de stuer, der var rammen om hans liv og stadig emmer af malelyst, palet og oliefarver.

På vej til museet skal vi desuden opleve Tornøes Hotel, som ligger ved den lille havn i Kertemide - med vue over vandet. Køkkenchefen vil anrette en frokostbuffet til os i restauranten, så vi kan lade op til den kunstneriske oplevelse, der venter os i Larsens malerier.

Udflugten er primært for Vedbæk Sogns beboere. Der er et begrænset antal billetter.
Vi bliver hentet i bus ved Vedbæk Sognegård, Vedbæk Stationsvej 9, kl. 9.00 og er tilbage i Vedbæk ca. kl. 18.00.

Billetter til udflugten sættes til salg i sognegården i perioden den 13. maj til og med 31.maj i kirkekontorets åbningstider.

Billetprisen er 250 kr. (inklusiv transport, frokostbuffet samt et glas vin/øl).


Vel mødt